Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Sneregler

Sneregler for Hillerødsholmskolen

Heldigvis har vi på skolen nogle nemme ordensregler. Nu falder der måske snart sne, og for at det skal være sjovt for alle, skal du bare følge især 3 af vores ordensregler (markeret med fed):

  1. Vis hensyn overfor hinanden, inventaret, bygningerne og beplantningen
  2. Vær i klassen, når timen begynder
  3. Hjælp lærere og pædagoger med, at reglerne blive overholdt, ved altid at følge deres anvisninger
  4. Computere og mobiltelefoner bruges som værktøj i undervisningen
  5. Der spilles bold det grønne område og i skolegårdene i 10- og 12-pausen og efter kl. 14.30
  6. Der kastes med sne på boldbanen
  7. Alt på hjul må kun bruges udendørs
  8. Cykler og knallerter skal stilles i cykelkælderen eller i cykelstativerne

 

Om regel nr. 1 – Vis hensyn overfor hinanden:

Man kan sagtens kaste med sne og samtidig tage hensyn til hinanden: Man tyrer ikke snebolde ind i hovedet på andre, man skal respektere andres grænser, når de siger ”Stop”, man er ikke flere mod en osv.

Om regel nr. 2 Hjælp lærere og pædagoger med, at reglerne bliver overholdt:

Det er som altid de voksens ansvar, at alle har en god og rar skolegang – også i frikvartererne i snevejr. Derfor er det vigtigt, at man lytter til gårdvagterne og retter sig efter dem. Hvis man føler sig uretfærdigt behandlet, så tager man en snak med gårdvagten efter frikvarteret.

Om regel nr. 3 – Der må kastes med sne på boldbanen:

Der må kastes med sne på boldbanen – altså ikke gives vaskere eller hælde sne ned ad ryggen på de andre osv.

Der må kastes med sne på boldbanen – altså ikke med snebolde med sten i eller iskugler eller andet. Der må kastes med sne på boldbanen – altså ikke på jordbjerget, i skolegårdene eller andre steder. Boldbanen er græsarealet fra bildækkene og ned til multibanen.

Hvis man deltager i snekastningen, må man regne med at blive ramt af en snebold, og man er enten med eller ikke med. Det duer ikke, at man går ned på boldbanen og kaster en snebold for bagefter at løbe uden for boldbanen igen i sikkerhed.

Alle andre steder må man lege med sneen: Lave snemænd, kælke på jordbjerget, glide osv., og det skal man have lov til i fred og ro – uden at få en snebold i hovedet.

Hvis vi alle sammen hjælper hinanden til at overholde de tre regler, så bliver det sjovt for alle at være med i frikvarterne i snevejret.

 

Hilsen

De voksne